Tilbage til shoppen
Dette hus har vi et helt særligt forhold til.
Det er BB Vinimports kun 2. producent. På Vinitaly i Verona i 2002 mødte vi i Danilo Guido, en ydmyg ung mand, som stod med sine hvidvine på den lille stand. Han serverede lækre lokale oste og skinker til vinen, og han ramte os lige i hjertet.
Vinene var strålende, og det er de bare stadig.
La Smilla er beliggende i byen Bosio, som er en central del af Gavi i det område, hvor man må producere den fineste vin på cortese, nemlig Gavi del Comune di Gavi DOCG.
Stokkene står fra 280 meter opad på skråningerne tæt på de Liguriske Apenniner. Markerne er stejle, og der arbejdes primært med håndkraft med begrænset brug af maskiner. Kælderen er helt traditionel beliggende midt i Bosio by.
Vindyrkningen er efter biodynamiske principper men uden certificering.
Efter 22 års arbejde og venskab med familien må vi bare sige, at vinene er blevet endnu bedre end dengang og Danilo er den samme rare og ydmyge mand.
BB VINIMPORT ApS
Søvej 138B
2791 Dragør
CVR nr.: 25708547
Telefon: +4528100806
Email: kontakt@bb-vinimport.dk
Betal sikkert med: