Diego Morra
Diego Morras historie begynder i midten af 1900-tallet, hvor familien dyrkede vin og hasselnødder i Verduno. Dengang blev druerne solgt videre til kooperativer og større producenter. Men med en vinfaglig uddannelse fra det anerkendte Umberto-institut i Alba i bagagen, traf Diego Morra i 2006 et afgørende valg: at begynde at tappe og sælge vin under eget navn. Dermed blev Diego Morra-etiketten født.
I dag råder huset over ca. 30 hektar vinmarker fordelt på Verduno, La Morra og Roddi – herunder 4 hektar i den ikoniske mark Monvigliero. For nuværende producerer Diego kun sin Barolo Monvigliero fra 1,5 hektar, mens resten stadig sælges til andre producenter.
Den årlige produktion ligger omkring 80.000 flasker. Vingården er strategisk placeret for foden af Monvigliero – en vinmark, der på få år har opnået nærmest kultstatus i Langhe.
Diego Morra producerer en bred portefølje af klassiske Langhe-vine, men særligt Barolo og den lokale specialitet Pelaverga di Verduno er i fokus. Husets vine kendetegnes ved finesse, præcision og balance – her er styrke aldrig målet, men derimod elegance og terroir-udtryk.
Alt arbejde i mark og kælder foregår efter økologiske principper.
Udover vinproduktionen driver familien også 20 hektar med hasselnødder i Verduno.
Læs mere på: morrawines.com