Druerne til denne vin kommer fra en 1,0 ha mark beliggende i 350 meters højde i Tavernelle i den sydvestlige del af kommunen. Nærmeste nabo er Caprili og Gianfranco Soldera. Marken er plantet af to omgange i 1998 og 2001. Undergrunden består hovedsageligt af ler og kalk samt mergel og tuf.
Efter høsten medio september 2022 har vinen spontangæret på cementtank, hvorefter den har modnet 10 måneder på et 20 hl slavonsk egetræsfad.
Vinen har et særdeles elegant lyst udtryk med røde bær og frugter, og tanninerne er søde. Elegancen er fantastisk, og vinen er lækker både som ung og efter 5-10 år.
Kan nydes til alle former for lyst og mørkt kød, men er også glimrende som meditationsvin.
Vinen produceres efter økologiske principper dog uden certificering.
Produktion: 2.000 flasker.