eCommerce WordPress Themes

Tilbage til shoppen

Ingen produkter i kurven
Køb over kr. 2.500,- giver dig 5% rabat Køb over 5.000,- giver dig 10% rabat Køb over kr. 10.000,- giver dig 15% rabatKøb over kr. 2.500,- giver dig 5% rabat Køb over 5.000,- giver dig 10% rabat Køb over kr. 10.000,- giver dig 15% rabat

Casanova di Neri Rosso di Montalcino DOC 2022

235,00  DKK

Top Rosso di Montalcino fra en forskellige marker omkring kælderen i den østlige del af kommunen.

Druerne til denne vin kommer fra en forskellige marker omkring gården den den østlige del af Montalcino. Der er tale om dedikerede marker, hvorfra der kun kommer druer til denne her vin. Det er således ikke anden sortering eller lignende.

Markerne er beliggende 350 – 450 meter over havet, og undergrunden består hovedsageligt af Galestro, dvs. grå sten, som findes naturligt i de øverste lag af leret i Toscana.

Efter høsten i slutningen af september er druerne blevet optisk sorteret og  spontangæret i 18 dage i temperaturkontrollerede ståltanke.

Efter endt gæring har vinen modnet 12 måneder på kæmpe store 80-110 hl slavonske fade, inden vinen blev tappet.

Man mødes af en lys rubinrød farve, og duft af små røde bær og krydderuter. Den er meget juicy og drikbar allerede som helt ung.

Det hele følges op af søde og balancerede tanniner.

Vinen er saftig og elegant, og man får bare lyst til det næste glas.

Vinen er produceret efter økologiske principper men uden certificering.

 

 

“.

 

 

land

region

klassifikation

druesort

Årgang

alkohol

Flaskestørrelse

proptype

lagringspotentiale

dyrkningsmetode

Brand

Casanova di Neri

Casanova di Neri er et historisk hus, der tager sin begyndelse i 1971, hvor 48 årige Giovanni Neri grundlagde det, der i dag er kendt som en af italiens mest berømte producenter. Dengang var Chianti Classico umiddelbart det nemme valg, hvis man ville lave stor vin, men Giovanni havde andre ideer. Han købte Podere Casanova, en farm med 200 ha jord med en drøm om at lave store vine. Navnet blev ændret til Casanova di Neri og en kælder i Torrinieri blev stedet, hvor vinen skulle laves. BB Vinimport har været med fra 2001, og det var dengang, at vinificering foregik i den kælder i Torrinieri, hvor det hele begyndte. Første vin fra Giovanni Neri var Brunello di Montalcino 1978. Huset fik vokseværk, og der blev købt nye marker. Giovanni købte i 1981 den fantastiske mark Cerretalto i den østlige del af Montalcino. Da Giovanni Neri døde i 1991, tog den unge Giacomo Neri over, og han har ikke kigget sig tilbage siden. Giacomo havde store visioner og ambitioner, og han købte Tenuta Nuova i S’ Angelo in Colle. Der blev grinet rundt omkring i kommunen over købet af dette stenede sted, men Giacomo så store muligheder i stedet, og i 1998 præsenterede han Brunello di Montalcino Tenuta Nuova DOCG 1993, en vin, der har defineret huset lige siden. Næste trin var bygning af en ny kælder i området omkring Giacomo Neris fødehjem i den østlige del af byen. Den top moderne kælder blev taget i brug i 2005. Eventyret med denne familie er langt fra slut, og nu er 3 generation kørt i stilling. Sønnerne Giovanni, Gianlorenzo og datteren Marianna er garantien for, at huset ikke, i modsætning til flere andre historiske huse i byen, bliver solgt til rigmænd, som bruger stedet som legetøj og et sted at placere for mange penge. Den nuværende winemaker Giovanni Neri har vi kendt, siden han var en lille knægt. Han har store visioner, og han har ændret mange ting i produktionen. Der er skåret meget ned på anvendelsen af mindre fade og produktionen er bæredygtig. Han er en klassisk winemaker, som har det bedst i marken ganske som sin far. Gianlorenzo er ansigtet udadtil. Han har taget fine økonomiske uddannelser blandt andet i Danmark og søsteren Marianna er færdiguddannet som jurist og indgår også i teamet. I 2018 sad Giovanni og Gianlorenzo på et pizzaria i området. Samme sted sad indehaveren af en mere end 60 år gammel vinmark i Sesti området. Kvindens far, som havde haft marken, var en gammel ven af familien, og da kvinden ville sælge marken, var det vigtigt for hende, at den blev solgt til en familie, som ville blive og bo i byen. Resultatet blev, at de to sønner købte de 6 ha for egne midler. Giacomo Neri var ikke begejstret for ideen. Det var mange penge. Giovanni og Gianlorenzo gik i gang med projektet, og da marken var forsømt, havde den behov for den helt store overhaling. Vinen fra stedet blev som en hyldest til grundlæggeren af Casanova di Neri navngivet Rosso di Montalcino Giovanni Neri DOC og Brunello di Montalcino Giovanni Neri DOCG. Vinene har et særdeles elegant udtryk, og har fra første årgang vist sig som en absolutte topvin. Giacomos skepsis er nu erstattet af stolthed over sønnernes formåen. Casanova di Neri har i dag 63 ha vinmarker omkring Montalcino fordelt på Fiesole, Cerretalto, Collalli, Podernuovo, Pietradonice, Giovanni Neri og Cetine. Vil man bo flot og lækkert i Montalcino, tilbyder Casanova di Neri nu ophold på deres fantastiske relais, som er resultatet af en total renovering og nærmest nybygning af Giacomo Neris fødehjem. www.casanovadinerirelais.com
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Tilmeld dig vores nyhedsbrev