eCommerce WordPress Themes

Køb over kr. 2.500,- giver dig 5% rabat

Køb over 5.000,- giver dig 10% rabat

Køb over kr. 10.000,- giver dig 15% rabat

Rabatten gælder ikke på i forvejen nedsatte vine, arrangementer og allokationsvine.

Tilbage til shoppen

Colleoni Brunello di Montalcino Santa Maria Riserva DOCG 2018

850,00  DKK

Fantastisk elegant og balanceret Brunello di Montalcino fra 500 meters højde på nordsiden af Montalcino. Naturvin.

Druerne til denne vin kommer fra marken, Benvenuto beliggende i 500 meters højde over havets overflade ved siden af kælderen på nordsiden i Montalcino.

Der var en del regn i perioden omkring høst, og det lille stykke blev høstet i perioden 21. september til 3. oktober 2018. Vinen modnede derefter 57 måneder på 20 hl slavonske egetræsfade.

Vinen har et særdeles elegant udtryk med røde bær og frugter, og tanninerne er søde. Elegancen er fantastisk, og vinen smager allerede som ung helt outstanding. Den vil dog udvikle sig, og den smager også fremragende efter 15 år.

Kan nydes til alle former for lyst og mørkt kød, men er også glimrende som meditationsvin.

Vinen er biodynamisk uden certificering og uden tilsætning af svovl.

Vinen fra området omkring kælderen var i 2018 af så høj kvalitet, at der overhovedet ikke blev produceret 2018 Brunello di Montalcino Santa Maria. Der blev kun produceret en meget lille mængde Rosso di Montalcino DOC 2018. Derfor producerede Marino faktisk hele 4.200 flasker af denne her vin.
Det er også kun 2. gang, han har produceret Brunello di Montalcino uden tilsætning af svovl.
Første gang var 2016 Brunello di Montalcino.

land

region

klassifikation

druesort

Årgang

alkohol

Flaskestørrelse

proptype

dyrkningsmetode

,

lagringspotentiale

Brand

Colleoni

BB Vinimport har en lang og tæt relation til denne unikke producent. Tilbage i 2003 var vi i Montalcino for at hjælpe vores ven og allerførste producent, La Fornace, med høsten. Der var mange hjælpere, og blandt dem var Luisa og Marino. Kemien var der fra start, og Fabio Gianetti opfordrede os til at tage op og besøge dem på deres lille vingård højt oppe på nordsiden af Montalcino. Vi tog afsted – og blev øjeblikkeligt betaget af det smukke sted, der ligger i 500 meters højde. Her havde de 1,3 hektar vinmarker fordelt på tre små parceller rundt om kælderen. Alt var certificeret Brunello di Montalcino DOCG, og det lignede nærmest små, perfekte haver. Luisa og Marino stammer oprindeligt fra Bergamo, hvor Marino i mange år drev en virksomhed sammen med sin bror. Efter de solgte firmaet, fandt de i 1995 deres drømmested i Montalcino – stedet, hvor de ville slå sig ned for livet. Huset var en ruin, men de satte det i stand og opdagede nogle gamle vinstokke på grunden. Marino vidste, hvad han ville: Han ville lave vin. Fra starten var hans filosofi klar – ingen sprøjtemidler. Vinene skulle skabes i balance med naturen, og han gjorde alt for at tiltrække insekter, fugle og andre dyr til området. Da vi besøgte dem første gang, gav Marino os en flaske Brunello di Montalcino DOCG 2000. Ingen label, ingen kommerciel tanke – bare ren passion. Vinen var ikke engang på markedet endnu. Vi tog flasken med tilbage til vores overnatningssted i Montalcino, og da vi smagte den på terrassen, var det som at blive ramt af lynet. Den havde alt det, vi drømte om. Dagen efter besøgte vi dem igen, og resten er historie. Første årgang bestod af 700 flasker, årgang 2001 af 1.700 – og i dag produceres der 3.000-4.000 flasker årligt, inklusiv en Riserva. Vi har siden starten været den største importør af deres vine. Husets Rosso di Montalcino DOC regnes blandt de bedste i appellationen – når den altså produceres. I 2019, 2020 og 2021 blev den helt udeladt, fordi druernes kvalitet var så høj, at Marino i stedet lavede alt som Brunello di Montalcino DOCG eller Brunello di Montalcino Riserva DOCG. Produktionen har ikke ændret sig siden 2003: Gæring og lagring på store fade, biodynamisk tilgang og minimal indgriben i naturens gang. Alkoholprocenten forbliver lav, typisk 13-13,5 %, uanset om det er varme eller kølige årgange. I 2016 var forholdene så perfekte, at Marino for første gang kunne frigive en Brunello som ren naturvin – uden nogen form for tilsætning. Hans marker er i balance. Udover de klassiske vine fra hovedmarkerne har Marino også eksperimenteret: • En lille mark på 300 m² i den sydøstlige del af kommunen, hvor han producerer 6-900 flasker Brunello di Montalcino Poggio S’Arna DOCG. • I Castiglione d’Orcia, mod Monte Amiata, har han en vinmark i en lille skov i 400 meters højde, hvor naturvinen Selvarella skabes – primært på sangiovese, vinificeret som hans Rosso di Montalcino DOC. • Højt oppe på Monte Amiatas nordlige skråning dyrkes druerne til Sangiovese IGT, en anden naturvin. Luisa har en forkærlighed for hvidvin lavet på ansonica, og derfor har Marino i flere år lejet jord i Capalbio – tæt på Middelhavet. Herfra kommer den hvide naturvin Bianco Ansonica IGT, som vi køber alt af, vi kan få fingrene i. BB Vinimport har været med hele vejen – og vi er stadig stolte af at være en del af denne fantastiske historie. Certificeret biodynamisk
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Tilmeld dig vores nyhedsbrev