Zinzasco er Diego Morras bud på en klassisk Barolo i traditionel stil – med balance, struktur og finesse. Vinen er sammensat af druer fra 8 forskellige parceller, hvoraf 75 % kommer fra Santa Maria i La Morra. Her giver jorden dybde og struktur, mens de resterende druer fra Verduno bidrager med aroma og elegance. Kombinationen resulterer i en harmonisk og kompleks Barolo med flot lagringspotentiale.
Druerne blev høstet i midten af oktober 2020 og spontangærede i ståltank under temperaturkontrol i 30 dage. Derefter modnede vinen 8 måneder på 500-liters franske egetræsfade og yderligere 16 måneder på store 25 hl fade. Afslutningsvis hvilede vinen 6 måneder i stål og lagrede derefter 6 måneder på flaske før frigivelse.
Zinzasco åbner med en elegant, dyb og frugtig duft – domineret af røde og mørke bær. I smagen er vinen både struktureret og præcis med silkebløde tanniner og en vedvarende eftersmag. En flot fortolkning af samspillet mellem La Morra og Verduno.
Velegnet til steak, ragout og modne oste.
Produceret i et oplag på 8.000 flasker.