eCommerce WordPress Themes

Tilbage til shoppen

Ingen produkter i kurven
Køb over kr. 2.500,- giver dig 5% rabat Køb over 5.000,- giver dig 10% rabat Køb over kr. 10.000,- giver dig 15% rabatKøb over kr. 2.500,- giver dig 5% rabat Køb over 5.000,- giver dig 10% rabat Køb over kr. 10.000,- giver dig 15% rabatRabatten gælder ikke på i forvejen nedsatte vine, arrangementer og allokationsvine.

    Il Molino di Grace Chianti Gratius IGT 2020

    389,00  DKK

    Fantastisk flot Supertoscaner.

    Anmeldelser

    • 93 pointWine Advocate
    • 92 pointAntonio Galloni
    • 96 pointFalstaff
    • 94 pointWine Spectator

    Druerne til denne enkeltmarksvin kommer fra en mark beliggende i 400 meters højde tæt på kælderen i Panzano.

    Undergrunden består hovedsageligt af galestro.

    Gratius IGT var vinen, der startede eventyret med årgang 2000. Dengang kom druerne fra en 70 år gammel mark i Greve. Marken bestod af 90 % sangiovese/ 5 % canaiolo/ 5 % colorino. De gamle planter var imidlertid blevet trætte. De gik ud, udbyttet var ekstremt lavt, og man valgte at plante en ny mark på den bedste position ved kælderen. I respekt for den gamle Gratius blev der plantet helt samme blanding.

    Efter høsten medio oktober 2020 har vinen spontangæret i 20 dage ved 28-30 grader, hvorefter den er modnet 24 måneder på en blanding af barriques og og tonneaux.

    I næsen mødes man af en elegant og kompleks eksplosion af mørke bær, hvid peber, chokolade og lidt tobak.  I munden møder man en dejlig afbalanceret struktur med en særdeles lang finale.

    Vinen er et perfekt match til lam, steak, rådyr og vildsvin.

    Certificeret biodynamisk.

    Produktion: 4.000 flasker.

    land

    region

    klassifikation

    druesort

    Årgang

    alkohol

    Flaskestørrelse

    proptype

    lagringspotentiale

    dyrkningsmetode

    Brand

    Il Molino di Grace

    Il Molino di Grace og BB Vinimport har en meget lang relation.

    I 2003 var vi på Vinitaly i Verona. Her var vi på udkig efter en Chianti Classico producent og traf Gerhard Hirmer, der ydmygt stod ved en stand uden for den store Toscana hal. Det han tilbød i glasset var fantastisk, så efter blot halvanden times søgen havde vi fundet vores nye samarbejdspartner.

    Historien om Il Molino di Grace tager sin begyndelse i 1998-1999, da Frank Grace, efter at have købt den fantastiske Villa Castagniole i Panzano, mødte den kunstinteresserede tysker, bankmanden Gerhard Hirmer. Frank Grace, en succesfuld forretningsmand fra Ohio bosiddende i London, og Gerhard blev venner.

    Omkring villaen var et par ha med gamle vinstokke og ganske nær på den anden side af bakken lå en forfalden mølle og et vineri, hvor byggeriet var gået i stå. Træer voksede op fra gulvet, og der var endnu ikke tag på. Frank købte stedet og jorden, der hørte til. Alt blev restaureret og fremstår i dag i en stand uden sidestykke.

    Møllen gav navn til stedet, og Il Molino di Grace, “Franks Mølle”, var en realitet.

    Gerhard Hirmer ejede en gammel mark højt oppe i Greve in Chianti. Markens navn var Gratius. Her stod 70 år gamle stokke fordelt på 90-95 % sangiovese og resten cannaiolo og colorino. Gratius IGT blev skabt, og da man præsenterede den allerførste årgang 2000 for Gambero Rosso, kvitterede de omgående med 3 glas og udnævnelsen til årets nye producent i Italien.

    Sidenhen har man købt mere jord omkring kælderen, og Il Molino di Grace producerer i dag fra 20 ha i højden 280 - 450 meter over havet.

    Il Molino di Grace har siden årgang 2010 været certificeret biodynamisk.

    Klassisk Chianti Classico producent, hvor alt Chianti Classico er produceret på 100 % sangiovese. Certificeret biodynamisk.
    Tilmeld dig vores nyhedsbrev
    Tilmeld dig vores nyhedsbrev