Druerne til denne vin kommer MGA Briccolina, et helt naturligt amphiteater beliggende op til 375 meter over havets overflade i den sydlige del af Serralunga. Familien ejer 5,5 ha af Briccolina, hvor der anvendes druer fra de højest beliggende områder og ældste stokke.
Jorden er her berømt for dens store rigdom på blå mergel og kalksten.
Siden 2012, hvor familien producerede det første fad under egen label, er produktionen gået fra 1 til nu 3 fade, svarende til ca. 10.000 flasker.
Efter høsten i oktober 2020 har druerne spontangæret på cementtank efterfulgt af 30 måneders modning på 30 hl slavonske egetræsfade. For at stabilisere vinen blev den efterfølgende lagt på cementfad.
Man mødes straks af den klassiske duft af røde bær og frugter. I munden finder man stor balance, elegance og dybde. 2020 årgangen er kendetegnet ved intensive men søde og bløde tanniner.
Dyrket efter økologiske principper men uden certificering.
Første årgang var 2012, og BB Vinimport har været med fra begyndelsen.