eCommerce WordPress Themes

Køb over kr. 2.500,- giver dig 5% rabat

Køb over 5.000,- giver dig 10% rabat

Køb over kr. 10.000,- giver dig 15% rabat

Rabatten gælder ikke på i forvejen nedsatte vine, arrangementer og allokationsvine.

Tilbage til shoppen

    La Smilla Gavi del Comune di Gavi DOCG 2024

    95,00  DKK

    Særdeles prisstærk 0g sprød Cortese hvidvin fra Piemonte.

    Anmeldelser

    Klik på anmeldelserne forneden for at læse dem.

    Første gang BB Vinimport var på Vinitaly i Verona fandt vi denne her vin. Den har så fulgt os lige siden. Det er bare en sikker vin, som aldrig skuffer.

    Der er flere forskellige Gavi DOCG vine, men de fineste hedder Gavi del Commune di Gavi DOCG. Her ligger markerne op til 450 meter over havet omkring byen Gavi. Området ligger helt ned til grænsen til Ligurien, og afstanden til Middelhavet er mindre end 20 km.

    Denne vin kommer netop fra højderne, hvor undergrunden består af maritime aflejringer med kalk, jern og nogle steder mergel og grus.

    Vinen har efter høst gæret under temperaturkontrol, hvorefter den efter lidt tid på stål, er blevet tappet. Farven er strågul, og den dufter skønt af hvide blomster, citrus og mandler. Den er meget mineralsk, og der kan ofte fornemmes lidt salt.

    Vinen passer fantastisk til fisk og skaldyr, men er også dejlig som aperitivo.

    Dyrket efter økologiske principper men uden certificering.

    land

    region

    klassifikation

    druesort

    Årgang

    alkohol

    Flaskestørrelse

    proptype

    dyrkningsmetode

    lagringspotentiale

    Brand

    La Smilla

    Dette hus har vi et helt særligt forhold til. Det er vores kun 2. producent. På Vinitaly i Verona i 2002 mødte vi Danilo Guido, en ydmyg ung mand, som stod med sine hvidvine på den lille stand. Han serverede lækre lokale oste og skinker til vinen, og han ramte os lige i hjertet. Vinene var strålende, og det er de bare stadig. La Smilla er beliggende i byen Bosio, som er en central del af Gavi i det område, hvor man må producere den fineste vin på cortese, nemlig Gavi del Comune di Gavi DOCG. Stokkene står fra 280 meter opad på skråningerne tæt på de Liguriske Apenniner. Markerne er stejle, og der arbejdes primært med håndkraft med begrænset brug af maskiner. Kælderen er helt traditionel beliggende midt i Bosio by. Vindyrkningen er efter biodynamiske principper men uden certificering. Efter 22 års arbejde og venskab med familien må vi bare sige, at vinene er blevet endnu bedre end dengang og Danilo er den samme rare og ydmyge mand.
    Tilmeld dig vores nyhedsbrev
    Tilmeld dig vores nyhedsbrev