eCommerce WordPress Themes

Køb over kr. 2.500,- giver dig 5% rabat

Køb over 5.000,- giver dig 10% rabat

Køb over kr. 10.000,- giver dig 15% rabat

Rabatten gælder ikke på i forvejen nedsatte vine, arrangementer, kældervine og allokationsvine.

Tilbage til shoppen

    Pacherhof Eisacktaler Grüner Veltliner DOC 2023

    175,00  DKK

    Strålende Grüner Veltliner fra højderne i Eisacktal.

    Anmeldelser

    Klik på anmeldelserne forneden for at læse dem.

    • 92 pointVinhulen
    • 92 pointRené Langdahl

    Druerne til denne vin stammer fra 12 år gamle stokke, plantet i 600 – 670 meters højde omkring Neustift i det nordlige Alto Adige. Her, hvor bjergluften er kølig og jorden rig på mineraler, skaber vinmager Andreas Huber en Grüner Veltliner med sjælden præcision og friskhed.

    Undergrunden består primært af moræne, skifer og kvarts, hvilket tilfører vinen sin karakteristiske struktur og fine mineralitet. Høsten fandt sted i oktober 2023, og efter en langsom gæring under temperaturkontrol modnede 60 % af vinen i 20 hl egetræsfade og de resterende 40 % på ståltank i seks måneder. Vinen blev tappet på flaske i april 2024.

    Vinen fremstår lys strågul med en let grønlig refleks. I næsen mødes man af duft af friske urter og hvid peber – klassiske kendetegn for Grüner Veltliner i alpin stil. Smagen er aromatisk, frisk og elegant med moderat syre, imponerende balance og en ren, vedvarende mineralitet.

    Den er særdeles velegnet til lette forretter, grillet fisk, seafoodsalater og lyst kød. Vinen har et bemærkelsesværdigt lagringspotentiale – Andreas Huber garanterer, at den uden problemer kan udvikle sig positivt i op til 15 år i kælderen.

    Hos Pacherhof arbejdes der efter økologiske principper, dog uden officiel certificering. Andreas Huber har forfinet Grüner Veltliner til et udtryk, der kombinerer bjergenes friskhed med vinmarkens mineralitet og vinmagerens håndværk. Resultatet er en vin, der på én gang er levende, rank og dybt harmonisk – en autentisk repræsentant for Alto Adiges hvide topvine.

    land

    region

    klassifikation

    druesort

    Årgang

    alkohol

    Flaskestørrelse

    proptype

    dyrkningsmetode

    lagringspotentiale

    Brand

    Weingut Pacherhof

    BB Vinimport har siden 2016 importeret vin fra Weingut Pacherhof, beliggende i Neustift i den nordligste del af Sydtyrol. Neustift er en del af Valle Isarco – et bjergområde i Dolomitterne, hvor det næsten udelukkende er hvidvin, der produceres. Her finder man en af de mest historisk forankrede vingårde i regionen: Pacherhof, hvor familien Huber har haft hjemme siden 1141. I dag drives vingården af Andreas Huber, som med kompromisløs perfektionisme står for både markarbejde og kælder. Han er enlig bror til seks søstre, hvoraf Katharina håndterer det administrative, og ældste søster Monica Huber driver det tilhørende hotel, der byder på førsteklasses faciliteter midt i vinlandskabet. Pacherhof råder over 9 hektar vinmarker, som alle ligger i umiddelbar nærhed af kælderen. Der produceres udelukkende hvidvin, og den altoverskyggende signaturdrue er Kerner, som Andreas nu har plantet helt op i 1.000 meters højde – et niveau, man sjældent ser, men som er med til at definere husets stil: sprødhed, renhed og en markant mineralitet. Sortimentet rummer vine på kerner, müller-thurgau, grüner veltliner, pinot grigio, riesling, sauvignon blanc og gewürztraminer. Der arbejdes med forskellige typer store fade til vinificering og modning, altid med fokus på at bevare druernes naturlige karakter. Pacherhof er i dag et referencepunkt for hvidvin i Dolomitterne – og et ophold på det luksuriøse Hotel Pacherhof oven på kælderen er stærkt anbefalelsesværdigt. Her venter restaurant, spa, sauna og pools midt i vinmarkerne.
    Tilmeld dig vores nyhedsbrev
    Tilmeld dig vores nyhedsbrev