Druerne til denne vin kommer fra et 2 ha stort plot i Eppan i 500 meters højde omkring kælderen. Herfra udvælges de allerbedste druer til Riserva, hvorefter resten anvendes til Pigeno.
Planterne er 35-40 år gamle.
Undergrunden består af meget porøs granit og kalksten, og marken ligger klods op af det +2000 meter høje Mendelberg.
Efter høsten, som foregik i midten af september 2018, gærede saften i 25 dage på 30-40 hl egetræsfade, hvorefter vinen har modnet 12 måneder på 1-2 år gamle franske barriques efterfulgt af 8 måneder på store egetræsfade.
Man mødes straks af en duft af røde bær, og vinens både farve, syre og udtryk kan med rette kaldes burgundisk. Vinen har her et ekstra gear, og kompleksiteten og balancen er bare fantastisk.
Dyrket efter økologiske principper men uden certificering.
Første årgang var 1970.