eCommerce WordPress Themes

Tilbage til shoppen

Ingen produkter i kurven
Køb over kr. 2.500,- giver dig 5% rabat Køb over 5.000,- giver dig 10% rabat Køb over kr. 10.000,- giver dig 15% rabatKøb over kr. 2.500,- giver dig 5% rabat Køb over 5.000,- giver dig 10% rabat Køb over kr. 10.000,- giver dig 15% rabatRabatten gælder ikke på i forvejen nedsatte vine, arrangementer og allokationsvine.

Tabarrini Sagrantino di Montefalco Il Bisbetico Domato DOCG 2019

799,00  DKK

En helt ny vin fra Tabarrini. Den mest elegante vin, han nogensinde har produceret. 1 årgang.

Giampaolo har i årevis arbejdet med at styre tanninerne på sagrantino druen. Det er ikke noget let job, men noget tyder på, at han har løst gåden nu. Metoden kalder han beskedent for “Metodo Tabarrini”, og har man først mødt manden, forstår man, hvad der snakkes om.

Typisk for Giampaolo Tabarrini kalder han vinen for Bisbetico, som betyder “den stædige” med henvisning til den genstridige sagrantino drue.

Det fulde navn “Il Bisbetico Domato” har han taget fra Adriano Celentanos film, og nærstuderer man den hvide label, kan man se silhuetten af Giampaolo Tabarrini (med den for ham helt uundværlige skuldertaske) i stillingen fra den berømte film.

En af hemmelighederne er kølig maceration under temperaturkontrol i 10 måneder. Ekstraktionen af tanniner sker derved meget skånsomt. Vinen har derefter ligget 2 år på et fad.

Druerne kommer fra Colle alle Macchie, og druerne er de samme som til denne vin. Det er udelukkende den helt anderledes håndtering af druerne, der gør, at man får en vin, som er helt anderledes end den kendte Colle alle Macchie.

I næsen mødes man af røde kirsebær, jordbær og eksotiske blomster. Den har en helt anden duft end noget sagrantino, man har smagt før.  Den er særdeles saftig, og balancen er helt i top.  Finalen er næsten uendelig og særdeles frisk med søde tanniner, som man normalt finder i de meste elegante vine på sangiovese og nebbiolo.

Vinen passer fantastisk til vildt, grillet kød, kalvekød og grillet hvid fisk.

802 flasker produceret.

land

region

klassifikation

druesort

Årgang

Flaskestørrelse

alkohol

proptype

dyrkningsmetode

lagringspotentiale

Brand

Tabarrini

Giampaolo Tabarrini, er en ung vinproducent, som allerede er blevet en legende i Montefalco. Vi mødte ham i 2003 til Antiprima Sagrantino, hvor en meget ung Giampaolo stod med hustruen Federica. Et særdeles ydmygt par, som stod ved et lille bord og præsenterede sine vine. Sønnen Filippo var baby, og blev passet hjemme af Giampaolo's forældre. Giampaolo havde som 4. generation winemaker i 1997, overtaget ansvaret for familiens vingård. Nello, faderen, fik noget at tænke på, da Giampaolo Tabarrini straks som den første i Tabarrinis historie begyndte at tappe på flaske. Foruden dette byggede han så også lige en ny vingård, og Nello blev bekymret. Giampaolo fik straks 3 glas i Gambero Rosso for sin Sagrantino Colle Grimaldesco, og siden har han ikke set sig tilbage. Han var den første i området til at producere enkeltmarks Sagrantino di Montefalco DOCG,  og den første til at producere rosé på sagrantino. Så fandt han i nogle private haver +100 år gamle træer med den ældgamle og nærmest uddøde trebbiano spoletino. Her så han muligheden for at lave stor hvidvin i kommunen, og han begyndte egenhændigt at arbejde med disse gamle træer. Hurtigt fik han som den første 100 % hvidvin fra Umbrien 3 glas i Gambero Rosso med Adarmando. Det har han så fået 6 gange yderligere siden, og det er udelukkende hans fortjeneste, at trebbiano spoletino har fået DOC status. Han har venligt delt ud af materiale til andre producenter, og der produceres nu gode mængder af vintypen i området. Han har netop færdiggjort en helt ny vinkælder, som er et besøg værd. Den er ganske som Giampaolo uden sidestykke i kommunen. Sønnen Filippo, 5. generation, er nu på plads ved siden af farmand.
Legendarisk Montefalco producent.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Tilmeld dig vores nyhedsbrev