eCommerce WordPress Themes

Køb over kr. 2.500,- giver dig 5% rabat

Køb over 5.000,- giver dig 10% rabat

Køb over kr. 10.000,- giver dig 15% rabat

Rabatten gælder ikke på i forvejen nedsatte vine, arrangementer og allokationsvine.

Tilbage til shoppen

Wildmonn Pinot Noir Riserva DOC 2021

625,00  DKK

Elegant, burgundisk Pinot Noir fra mikromark i Girlan. Lagret 19 måneder på træ, ufiltreret og biodynamisk dyrket. Kun 1.800 flasker – og nu for første gang tilgængelig uden for Italien, idet BB Vinimport er husets første importør af vinen worldwide.

Denne Pinot Noir er resultatet af et sjældent terroir og dedikeret håndværk. Druerne stammer fra en mikromark på blot 5.422 m², beliggende 480 meter over havets overflade, syd for landsbyen Schreckbichl i Girlan (Sydtyrol). Marken ligger i læ under den markante bakke Wilder Mann og blev beplantet i 2005 med Pinot Noir-klonerne Dijon 777, 667, 459 og 165. Undergrunden består af porøs granit og moræneaflejringer fra sidste istid – ideelle betingelser for delikat Pinot.

Efter høsten sidst i september 2021 gennemgik vinen 18 dages spontan gæring i åbne egetræsfade. Den efterfølgende modning fandt sted over 12 måneder i barriques og yderligere 7 måneder i stort egetræsfad. Ufiltreret og uden klaring blev vinen tappet den 11. maj 2023, og efter flaskelagring blev den frigivet i januar 2025.

I glasset fremstår vinen lys og elegant – med en raffineret duft af røde bær og florale nuancer. Udtrykket er klart burgundisk i både syre, struktur og dybde. Smagen afslører lag på lag af kompleksitet, og vinens præcision og balance gør den til en sand oplevelse for Pinot Noir-entusiaster.

Vinen er produceret efter rene biodynamiske principper – både i mark og kælder.

Første årgang var 2015 – produktionen i 2021 er blot 1.800 flasker.

Denne vin har aldrig tidligere været solgt uden for Alto Adige – og findes hverken i Rom eller Milano. Vi er stolte af at være den første importør nogensinde uden for Italien.

land

region

klassifikation

druesort

Årgang

alkohol

Flaskestørrelse

proptype

lagringspotentiale

dyrkningsmetode

Brand

Wildmonn

Historien om Wildmonn og denne bemærkelsesværdige Pinot Noir begynder ikke i en kælder, men i sneklædte bjerge. Tilbage i 2019, under en frokost på en af vores yndlingshytter i Alta Badia, blev vi præsenteret for en vin, vi aldrig havde hørt om – men som vi aldrig ville glemme. Værten hentede en flaske, som “bare skulle smages.” Den viste sig at være intet mindre end en åbenbaring: en Pinot Noir med en elegance, finesse og dybde, vi ikke tidligere havde oplevet i italiensk vin. Vinen stammede fra en parcel på blot 5.422 m², beliggende 480 meter over havet, under den ikoniske bakke Wilder Mann i Girlan. Marken ejes og dyrkes af Girlans tidligere kældermester, som sammen med sin familie har skabt et lille, biodynamisk vinhus: Wildmonn – opkaldt efter den lokale myte om en “vild mand”, der søgte lykken i Amerika og angiveligt begravede sin skat ved netop denne bakke. Familien fandt skatten i form af jordens potentiale og skabte noget helt enestående. Vi forsøgte straks at kontakte producenten. Men svaret var klart: “Vores produktion er så lille, at vi kun sælger i Alto Adige. Vi har ingen eksport overhovedet.” Siden har vi hvert eneste år forsøgt – og hvert år fået det samme høflige afslag. Igennem vores nære relationer hos Stroblhof lykkedes det os dog at købe flasker til privat brug – og hvert år på vores skirejser smagte vi den nye årgang. Fra første årgang i 2015 til 2020 – og vinen blev kun bedre. Så – i januar 2025 – kom mailen, vi ikke havde turdet håbe på: “Vi værdsætter jeres mangeårige interesse. Vi vil med glæde sende en mindre mængde af den nye årgang 2021 til København.” Mødet med Michaela i Alta Badia var uformelt og hjerteligt. Aftalen faldt hurtigt på plads, og vi kan nu med stolthed sige: Vi er de første uden for Alto Adige, der får lov til at tilbyde denne vin. Den findes hverken i Rom eller Milano. Stilen er ubestrideligt burgundisk – lys, præcis og lagdelt. Gæringen sker i åbne egetræsfade, modningen i 12 måneder på barriques og derefter 7 måneder på store fade. Vinen tappes ufiltreret, uden klaring – og altid efter månekalenderen. Alt arbejde i mark og kælder følger biodynamiske principper – uden kompromis. Produktionen er blot 1.800 flasker. Om få år kommer også en Chardonnay fra endnu en mikromark, som familien har overtaget.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Tilmeld dig vores nyhedsbrev