Et livsværk i 450 meters højde Helt ude i den østlige del af Montalcino, for enden af en lille vej i 450 meters højde, ligger Cerbaiona. Kun 1,3 hektar – men blandt de mest omtalte parceller i området. Historien begynder ikke i vinmarken, men i cockpittet. Diego Molinari – “Commander” – var i 25 år kaptajn i Alitalia og manden, der fløj selskabets første Boeing 747 hjem fra USA. På sine rejser mødte han Nora. Kærligheden ændrede retningen. Diego forlod styrepinden, og sammen købte de den lille ejendom Cerbaiona. De vidste intet om at lave vin. Men de vidste noget om passion. Årgang 1981 – blot 100 flasker – var begyndelsen. Nora havde næsen og den intuitive forståelse for Sangiovese. Diego havde viljen, disciplinen og kompromisløsheden. Sammen, og i samme generation som navne som Gianfranco Soldera og Giulio Salvioni, blev de en del af den bevægelse, der løftede Brunello di Montalcino til et nyt kvalitativt niveau. Parcellen ved siden af Salvionis marker blev hurtigt betragtet som en af områdets absolut fineste. Kombinationen af højde, eksponering og veldrænet jordbund gav Sangiovese med intensitet, struktur og en næsten elektrisk mineralitet. Antonio Galloni sammenlignede stedet med nogle af de største Grand Cru-marker i Bourgogne – en bemærkning, der siger mere om terroirets præcision end om volumen. Vinene var personlige. Koncentrerede, men aldrig tunge. Strukturerede, men levende. De bar præg af håndværk, intuition og kompromisløs selektion. Hver årgang var et udtryk for stedet – og for Nora og Diego. I 2015 blev ejendommen solgt til amerikanske investorer. Nye fade, nye og flere marker, genplantning af den oprindelige topmark. Vinene forblev teknisk rene og velproducerede – men den personlige signatur ændrede sig uigenkaldeligt. I 2019 døde Diego. I november 2020 fulgte Nora. Med dem afsluttedes kapitlet Cerbaiona di Diego Molinari. Tilbage står vinene – og arven. En påmindelse om, hvad Sangiovese kan præstere i Montalcino, når kompromisløs passion møder exceptionelt terroir. For os er Cerbaiona ikke blot et navn i Brunellos historie. Det er et livsværk. Vi var så privilegerede at arbejde med og være venner med Nora og Diego fra 2003 og frem til enden – og taknemmelige for at have oplevet en epoke, hvor autenticitet og personlighed stod over alt andet.