eCommerce WordPress Themes

Køb over kr. 2.500,- giver dig 5% rabat

Køb over 5.000,- giver dig 10% rabat

Køb over kr. 10.000,- giver dig 15% rabat

Rabatten gælder ikke på i forvejen nedsatte vine, arrangementer, kældervine og allokationsvine.

Tilbage til shoppen

    TILBUD

    Salvioni Brunello di Montalcino DOCG 2020

    Den oprindelige pris var: 1.150,00  DKK.Den aktuelle pris er: 1.020,00  DKK.

    Fremragende Brunello di Montalcino.

    Anmeldelser

    Klik på anmeldelserne forneden for at læse dem.

    • 97Wine Advocate - Monica Larner

    Sangiovese-druerne til denne vin kommer fra Salvionis egne marker, der ligger sydøst for Montalcino i et højt beliggende, velventileret område med et exceptionelt mikroklima. Jordbunden, præget af småsten og god dræning, kombineret med højden på 420–440 meter over havets overflade, skaber ideelle betingelser for vine med stor finesse og balanceret syre.

    Efter høsten sidst i september 2019 blev vinen lagt på rustfri ståltanke, hvor den malolaktiske gæring foregik naturligt. Herfra blev den overført til store 20 hl slavonske egetræsfade, hvor den modnede i 24 måneder. Efterfølgende har vinen lagret yderligere 24 måneder på flaske, inden frigivelse. Lagringen finder stadig sted i Salvionis to kældre – den ene beliggende på Piazza Cavour midt i Montalcino og den anden på Cerbaiola, direkte ved de blot 4 ha vinmarker, som familien dyrker.

    Vinen fremstår med en smuk rubinrød farve og en duft, der leder tankerne mod skovbund, modne kirsebær og røde frugter. Smagen er rig, nuanceret og præget af bløde tanniner og en livlig, syrlig friskhed.

    En vin med stor karakter, der udmærker sig både til lyst og mørkt kød samt ost – men som også fortjener sin plads i stille eftertænksomhed som meditationsvin.

    land

    region

    klassifikation

    druesort

    Årgang

    alkohol

    Flaskestørrelse

    proptype

    dyrkningsmetode

    lagringspotentiale

    Brand

    Salvioni – La Cerbaiola

    Et ikon i Brunello di Montalcino

    Historien om Salvioni begynder med Umberto Salvioni, der efter sin landbrugsuddannelse producerede vin til familie og venner. Næste generation løftede ambitionerne markant.

    Giulio Salvioni grundlagde sammen med sin hustru Mirella og den anerkendte ønolog Attilio Pagli det, der i dag anses som et af de mest legendariske vinhuse i Montalcino. Første årgang blev frigivet i 1985, og siden har Salvioni været synonym med kompromisløs kvalitet i Brunello di Montalcino DOCG.

    Giulio var i 1980’erne blandt de producenter, der redefinerede potentialet for Sangiovese i Montalcino, side om side med markante profiler som Gianfranco Soldera og Diego Molinari.

    La Cerbaiola – 4 hektar i 420 meters højde

    Salvioni råder over blot 4 hektar certificerede Brunello-marker i 420 meters højde i Cerbaie-området øst for Montalcino. Vinmarkerne ligger på ejendommen La Cerbaiola, som samlet dækker 20 hektar, hvor hovedparten er skov og olivenlunde.

    Den begrænsede størrelse understreger husets karakter som mikroproducent i Brunello di Montalcino med fuld kontrol over markarbejdet.

    Terroiret i Cerbaie er kendt for kølighed, højde og strukturerede vine med markant lagringspotentiale.

    Klassisk produktion og kompromisløs selektion

    Produktionen hos Salvioni er traditionsforankret og konsekvent.

    Brunello di Montalcino lagres i 2 år på store 20 hektoliter slavonske egetræsfade, hvilket understøtter struktur og kompleksitet uden overdreven træpåvirkning.

    Rosso di Montalcino DOC produceres sideløbende med Brunello di Montalcino DOCG. Denne vin har siden årgang 2018 ikke fået fadlagring, så her får man den lækre sprøde Sangiovese, som kendetegner Salvioni. Der er ikke tale om 2. sortering. Alle druer hos Salvioni er 1. sortering.

    Kun perfekt modne og selekterede druer anvendes. Markarbejdet er minutiøst, og teknisk præcision i kælderen er en grundforudsætning.

    Generationsskifte med kontinuitet

    I dag er næste generation trådt ind i den daglige drift. Davide og Alessia viderefører husets filosofi med respekt for tradition og fokus på kvalitet.

    Salvioni råder fortsat over to kældre til modning. Den historiske kælder i den tidligere skolebygning på La Cerbaiola og kælderen på Piazza Cavour i centrum af Montalcino. Begge bidrager til husets særlige identitet og håndværksmæssige kontinuitet.

    Officiel importør siden 2003

    BB Vinimport har med stolthed været officiel importør af Salvioni til Danmark siden 2003.

    For samlere og kendere af Brunello di Montalcino repræsenterer Salvioni et referencepunkt for klassisk Sangiovese, terroirdreven præcision og dokumenteret lagringspotentiale.

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev
    Tilmeld dig vores nyhedsbrev