eCommerce WordPress Themes

Køb over kr. 2.500,- giver dig 5% rabat

Køb over 5.000,- giver dig 10% rabat

Køb over kr. 10.000,- giver dig 15% rabat

Rabatten gælder ikke på i forvejen nedsatte vine, arrangementer, kældervine og allokationsvine.

Tilbage til shoppen

    Tabarrini Sagrantino di Montefalco Il Bisbetico Domato DOCG 2020

    799,00  DKK

    En helt ny vin fra Tabarrini. Den mest elegante vin, han nogensinde har produceret. 2. årgang.

    Anmeldelser

    Klik på anmeldelserne forneden for at læse dem.

    • 97 pointVinous
    • 3 glasGambero Rosso
    • 96 pointWine Spectator

    Giampaolo har i årevis arbejdet med at styre tanninerne på sagrantino druen. Det er ikke noget let job, men noget tyder på, at han har løst gåden nu. Metoden kalder han beskedent for “Metodo Tabarrini”, og har man først mødt manden, forstår man, hvad der snakkes om.

    Typisk for Giampaolo Tabarrini kalder han vinen for Bisbetico, som betyder “den stædige” med henvisning til den genstridige sagrantino drue.

    Det fulde navn “Il Bisbetico Domato” har han taget fra Adriano Celentanos film, og nærstuderer man den hvide label, kan man se silhuetten af Giampaolo Tabarrini (med den for ham helt uundværlige skuldertaske) i stillingen fra den berømte film.

    Høsten fra Colle alle Macchie foregik så sent som 25. oktober 2020 og efter høsten har druerne gennemgået kølig maceration i 10 måneder. Giampaolo Tabarrinis hemmelighed er, at ekstraktionen af tanniner ved denne metode sker meget skånsomt.

    Vinen har efterfølgende ligget kun 12 måneder på et 12 hl, hvorefter de 1.434 flasker er blevet tappet.

    I næsen mødes man af røde kirsebær, jordbær og eksotiske blomster. Den har en helt anden duft end noget sagrantino, man har smagt før.  Den er særdeles saftig, og balancen er helt i top.  Finalen er næsten uendelig og særdeles frisk med søde tanniner, som man normalt finder i de meste elegante vine på sangiovese og nebbiolo.

    Vinen passer fantastisk til vildt, grillet kød, kalvekød og grillet hvid fisk.

     

    land

    region

    klassifikation

    druesort

    Årgang

    Flaskestørrelse

    alkohol

    proptype

    dyrkningsmetode

    Brand

    Tabarrini

    Tabarrini er i dag et referencepunkt i Montefalco og en af de mest toneangivende producenter i Umbrien. Giampaolo Tabarrini overtog i 1997 som 4. generation ansvaret for familiens vingård – og igangsatte en transformation, der skulle ændre både ejendommen og regionens position på det internationale vinkort.

    Hos BB Vinimport mødte vi Giampaolo første gang i 2003 ved Antiprima Sagrantino. Allerede dengang stod det klart, at ambitionerne rakte ud over det sædvanlige.

    Strategisk nybrud i Montefalco

    Kort efter overtagelsen begyndte Giampaolo som den første i familiens historie at tappe vinene på flaske under eget navn. Samtidig investerede han i opførelsen af en ny, moderne vingård – et markant strategisk løft, som krævede både mod og langsigtet vision.

    Den første store anerkendelse kom hurtigt: 3 glas fra Gambero Rosso for Sagrantino Colle Grimaldesco. Siden har Tabarrini været fast blandt områdets absolutte topnavne.

    Giampaolo var desuden den første producent i området med enkeltmarks Sagrantino di Montefalco DOCG samt den første producent til at fremstille rosé på Sagrantino.

    Sagrantino – kraft, struktur og terroir

    Tabarrini er i dag synonym med kompromisløs Sagrantino di Montefalco DOCG. Vinene er koncentrerede, strukturerede og lagringsværdige med markant tanninstruktur og dyb aromatisk kompleksitet.

    Enkeltmarksfilosofien har været central for husets identitet og har bidraget til at definere Montefalcos moderne kvalitetsniveau.

    Genoplivningen af Trebbiano Spoletino

    Et af Giampaolos mest visionære projekter var genopdagelsen af den næsten uddøde druesort Trebbiano Spoletino. Via gamle, over 100 år gamle vinstokke i private haver påbegyndte han et målrettet arbejde med at genetablere sorten.

    Resultatet blev Adarmando – en 100 % Trebbiano Spoletino – som som den første hvidvin fra Umbrien opnåede 3 glas i Gambero Rosso. Denne hæder er siden gentaget adskillige gange.

    Det er i høj grad Giampaolo Tabarrinis fortjeneste, at Trebbiano Spoletino i dag har opnået DOC-status og dyrkes bredt i området.

    Ny vingård og næste generation

    Den nye vinkælder i Montefalco er arkitektonisk og teknologisk blandt de mest ambitiøse i kommunen og afspejler producentens kompromisløse tilgang til kvalitet.

    I dag er 5. generation, Filippo Tabarrini, trådt ind i virksomheden og sikrer kontinuitet i husets udvikling og internationale positionering.

    Oplev Tabarrini hos BB Vinimport

    Hos BB Vinimport tilbyder vi et nøje udvalgt sortiment fra Tabarrini – ikonisk Sagrantino di Montefalco DOCG og banebrydende Trebbiano Spoletino.

    Tabarrini repræsenterer det moderne Umbrien: kraft, præcision og innovationsvilje. For kunder, der søger strukturerede, lagringsværdige vine med dokumenteret international anerkendelse, er Tabarrini et oplagt valg.

    Legendarisk Montefalco producent.
    Tilmeld dig vores nyhedsbrev
    Tilmeld dig vores nyhedsbrev